Har I egentligt nogensinde overvejet, hvordan det er at bo – eller bare spise – sammen med en madblogger? Billedet herover illustrerer det ret fint – der blev (dele af) min roomie i sin vanlige venteposition nemlig lige foreviget, fordi jeg alligevel syntes, at det var lige strengt at bede ham flytte sig, når nu jeg i forvejen var skyld i, at han måtte vente på sin mad, mens jeg sad der på gulvet og fotograferede i ét væk. Men altså, han brokker sig nu meget sjældent. Måske er det fordi, han føler, at maden i sidste ende er dét værd (jeg håber det!), eller også er det snarere fordi, han (til trods for at han ellers har udtalt det modsatte ved flere lejligheder) alligevel efterhånden har vænnet sig til.
Han har i hvert fald i alle tilfælde snart vænnet sig til min lidt særlige måde at spise på. I går kom han hjem lige da jeg var startet på maden og spurgte meget interesseret (eller høfligt, hvem ved), hvad vi skulle have. Jeg svarede quesadillas (fordi det var det, vi skulle have), og fortsatte så med at lave de tortillaer, jeg var startet på. Det undrede han sig kort over (dem køber man da bare), før der gik en prås op for ham, og han (meget korrekt) udledte, at “nå ja, købte tortillaer er der jo stivelse i”. Ding-ding-ding, jeg er meget stolt (og så snakker vi ikke om, at det er der for så vidt også i de majs, jeg puttede i salaten!).
Nåmmen i alle tilfælde, var i går vist i hvert fald en af de dage, hvor ventetiden faktisk var ret ok. Jeg var i hvert fald overhovedet ikke i tvivl om, at maden faldt i hans smag – og også i min smag for det tilfælde. Det er jo altid lidt “spændende”, når man forsøger sig med nye brøderstatninger, og disse var lidt besværlige at lave faktisk (fordi jeg valgte at bage dem på pande i stedet for ovn for pænere og sprødere pandekager), men resultatet opvejede for det. Jeg ville gerne have nogle tortillaer, der mindede så meget som muligt om de “rigtige” og også ville blive sprøde, når jeg stegte quesadillaerne efterfølgende, og begge dele lykkedes til u.g. og slange.
Hele måltidet er inspireret af Emma Martinys kogebog, som jeg har omtalt i meget rosende vendinger i indlægget her. Jeg tog den lidt på gefühl her og der og brugte selvfølgelig nogle andre pandekager, fordi Emma ikke spiser LCHF, men jeg kan varmt anbefale dette måltid! Og det kan min roomie så også – han mente fx, at han sagtens kunne spise bare salaten alene til aftensmad. Jeg tror ikke, jeg personligt vil blive mæt nok, men jeg sætter da pris på tanken! 
- Bland fløde, vand, æg og revet ost. Tilsæt så de tørre ingredienser og pisk godt.
- Lad dejen trække i ca. 10 minutter.
- Del nu dejen i 4 lige store kugler.
- Varm en-to pander godt op.
- Pensl et stykke bagepapir med lidt olie og rul en kugle ud mellem dette og et andet stykke bagepapir, så tyndt som du kan.
- Pil det øverste stykke bagepapir af - jeg kunne personligt ikke få begge stykker af mine, før jeg havde stegt dem på den ene side, så jeg lagde dem på panden med det ene stykke bagepapir siddende på. Jeg håber dog, at olien (som jeg ikke brugte) vil hjælpe her!
- Steg tortillaerne på de varme pande ved medium-høj varme et par minutter på hver side, til de er gyldne og faste.
- I originalopskriften bages tortillaerne i ovnen, så hvis du foretrækker det, er det også en mulighed. Jeg føler, at det er mere autentisk at stege dem på panden :)
- * 4 tortillaer (se opskrift ovenfor eller brug alternativt denne opskrift eller færdigkøbte)
- * 150-200 g revet cheddar
- * 1/2-1 rød chili (jeg smager altid hurtigt på mine, for lige at tjekke styrken)
- * 1/2 rød peberfrugt
- * evt. lidt frisk koriander, hvis du er til det
- * lidt olie til stegning
- Skær peberfrugt i små tern og hak chilien fint.
- Fyld tortillapandekagerne to og to med revet ost, peberfrugt og chili samt evt. hakket koriander.
- Varm en-to pander godt op og pensl med lidt olie.
- Steg quesadillaerne herpå i et par minutter på hver side ved medium varme, til osten er smeltet, og de er let sprøde.
- Skær i trekanter og server.
- * 1/4 iceberg
- * 250 g cherrytomater
- * 2 avocadoer
- * 1 lille dåse majs (ca. 140 g) (kan udelades - se bemærkning nedenfor)
- * 1 håndfuld frisk finthakket koriander - igen, hvis man er til det
- * saften af 1 lime
- * 2 spsk olie, fx oliven- eller raps-
- * 1 fed presset hvidløg
- * evt. et par finthakkede syltede jalapeñoer (eller du kan servere dem ved siden af, så folk selv kan tilpasse måltidets styrke)
- * 1 tsk salt
- * peber
- Striml salaten fint og læg i en skål eller fad.
- Skær tomater og avocadoer i tern og bland i en anden mindre skål sammen med majs.
- Ryst eller pisk ingredienserne til dressingen sammen og vend med tomater, avocado og majs.
- Fordel oven på icebergsalaten og server.
- Hvis du spiser striks LCHF, kan du udelade majsene. Jeg synes bare personligt tit, de "hører sig til", når det gælder mexicansk mad, og så kan jeg ret godt lide dem, så jeg spiser majs en gang imellem. Vær opmærksom på, at nogle dåsemajs er tilsat ekstra sukker - det er i min optik overflødigt, så jeg køber altid dem med bare majs, vand og salt i små dåser)
